I 2012 har jeg planlagt at turnere med et nyt band, med pianisten Peter Rosendal og trommeslageren Jeppe Gram som medspillere. Jeg har længe haft lyst til igen at træde mere eller mindre i forgrunden som bassist i trioformatet, og hvilke musikere skal man så vælge?

De to ovennævnte musikere er top-professionelle, af høj kunstnerisk standard, kender jazzsproget ud og ind, og er i besiddelse af originalitet og lydhørhed. Så jeg ser frem til dette møde. Mine repertoire-ideer er mange. At komponere kan jeg jo ikke lade være med, så derfor bliver der originalnumre på koncertrepertoiret, men måske bliver der også plads til nogle gamle pop-travere, udtrykt i jazzsproget.


PETER ROSENDAL

Komponist og jazzpianist Peter Rosendal blev vinder af både ”Årets danske jazzudgivelse” og DJBFA’s ”Årets komponist” ved Danish Music Awards i 2008 for henholdsvis CD’erne ”Tide” og ”Solo”.

Peter Rosendal blev i foråret 2007 tildelt et treårigt arbejdsstipendium af Statens Kunstfonds rytmiske tone- kunstudvalg. Med tildelingen af det treårige arbejdsstipendium fra Statens Kunstfonds rytmiske tone-kunstudvalg understreges det for alvor, at Peter Rosendal er et særdeles lovende talent og en unik musiker, man bør holde skarpt øje med!

Motiveringsteksten fra Statens Kunstfonds rytmiske tonekunstudvalg fremhæver bl.a. Rosendals musikalske og kompositoriske alsidighed som afgørende faktorer for tildelingen af arbejdsstipendiet.

”I sandhed et alsidigt talent, der absolut ikke kan drages tvivl om. Alligevel er det navnlig hans tematiske begavelse, som får os til gang på gang at stoppe op, blive hængende for til sidst at udråbe ham som et af vor tids mest unikke og personlige talenter”, formuleres det på fornemmeste vis i motiveringsteksten fra Statens Kunstfonds rytmiske tonekunstudvalg.

Herudover har Rosendal arbejdet med flere forskellige albumindspilninger, bl.a. gæste- optræden på den anmelderroste electronica-udgivelse ”Plateaux Techniques”, album- indspilning i New Orleans med lokale helte og ikke mindst sit eget soloudspil ”Solo”, der udkom den 22. Juni 2007.

”som får os til ... at udråbe ham, som et af vor tids mest unikke og personlige talenter.” – Erik Bach, formand for Det rytmiske tonekunstudvalg under Statens Kunstfond.


JEPPE GRAM

Som komponist skriver Jeppe Gram for egne bands og mere kollektivt ledede bands. I løbet af dette år har JG lavet soundtracks til to korte film af den meget talentfulde filmskaber og fotograf, Mette-Marie Trier.

Som trommeslager tog JGs karriere form, da han i en alder af 18 år flyttede til København for at studere på Rytmisk Musikkonservatorium. Han blev medstarter af bands som Beautiful Day, Doctor Strukture, Jumping Gemini, Bandapart plus hans egen Gramski'beat og for nylig Grammofunch. Disse bands har alle vist sig at være særdeles værdifulde for JG, mht at udforske musik og udvikle egen stemme både som musiker og komponist.
JG har haft mulighed for at spille med internationale kunstnere som Benny Golson, Stacy Kent, Kurt Rosenwinkel, Chris Cheek, Tomas Franck, Ben Street, Omer Avital, Chris Speed og danske kunstnere som Sebastian, Bent Jædig, Benny Andersen, Povl Dissing, Steffen Brandt, Palle Mikkelborg, Jakob Bro og mange ... mange andre.


Læs også om trioen her

Mere om Jens Jefsen her